Hermelinklubben blev stiftet i 1975, og er i dag en af de største specialklubber under Danmark Kaninavlerforening.
I de første år var det kun en specialklub for Hermelin, senere kom Dværgvædder og Dværg Hare ind under klubben, og nu senest Løvehoved.
I år 2000 skiftede Hermelinklubben navn til DVÆRGKANIN KLUBBEN.
Dværgkaninklubben ledes af en bestyrelse.
Denne vælges på klubbens generalforsamling, som finder sted i forbindelse med Danmarks Kaninavlerforenings årlig landsudstilling.
Bestyrelsen består af 7 personer. 1 formand ikke landsdelsbestemt, 3 fra Jylland/Fyn og 2 øst for Storebælt samt 1 frit mandat.
Klubben lægger vægt på at fremme og hjælpe Dværgkaninavlere frem til et endnu bedre resultat.
Vi lægger vægt på konkurrencer, som foregår på vore udstillinger, enten arrangeret af Dværgkanin Klubben eller andre foreninger, men hvor vi deltager med udstilling af vore dyr og hvor vi kæmper om de eftertragtede farve og vandrepokaler. Men udstillingen er ikke kun for dyrene, det er stedet, hvor vi møder og hygger os sammen.
Dværgkaninklubben arrangerer med mellemrum studieture til udlandet, hvor medlemmerne i den forbindelse har mulighed for at importere dyr til blodfornyelse og stabilisering af farve og type.
Hvert kvartal udsender klubben sit medlemsblad. Det er et blad som forsøger at holde alle sine medlemmer i klubben underrettet om hvad der sker. Det er dog en selvfølge at hovedvægten lægges på det faglige stof i et sådant blad.
For at blive medlem af Dværg Kaninklubben skal du være medlem af Danmarks Kaninavlerforening
www.kaniner.dk.
Kontingent for Dværgkanin Klubben 2010
Voksen Kr. 150,00
Børn Kr. 75,00
DVÆRGKANINKLUBBEN
Dunhammervej 2
4000 Roskilde
Tlf. 2627 8316
Giro: 427 2978